Der er benyttet 50 stk. massive facader, der er 36 cm. tykke og 15,4 m. lange. De havde en vægt på op imod 31,5 ton og da Spæncoms kraner på fabrikken kan løfte 32 ton var man tæt på den maksimale vægt.Projektet var oprindeligt udbudt med ensartede facader uden spor, men efter at have været på inspektion til Spæncoms fabrik i Kolding og her havde set på udvalgte byggerier, heriblandt en af Spæncoms egne haller, besluttede Lemvig Varmeværk at bruge lidt flere penge på at få specielle facader, ikke mindst da fyringsanlægget er placeret midt i byen ved et boligområde. Elementerne blev delt ind i felter med noter, hvor en del af facaden blev afsyret og resten frilagt. Derudover havde man et ønske om at frilægningen skulle ligge længere inde i facaden. Det blev løst ved en 30mm opbygning i formbunden. På den måde fik man lavet nogle brud i en ellers stor flade. Som overflade valgtes en gul frilagt bakkesten, hvor sandet (okker) giver den gule farve.