Tilbage til forsiden
ProdukterElementbyggeriReferencerNyhederKontaktProfilLinks
Adresser.gif

Tolerancer

Pilhøjder

Som resultat af varierende lagringsforhold (temperatur, luftfugtighed) vil der komme variation i pilhøjderne. I produktstandarden DS/EN 13225 er angivet de maksimalt tilladelige afvigelser fra den angivne pilhøjde til 1/ 465 af spændvidden. Endvidere overstiger afvigelsen af pilhøjden sjældent 50% af pilhøjden.

De beregnede pilhøjder svarer til en lagringstid på ca. 1 måned og er baseret på urevnede tværsnit. For de maksimalt armerede tværsnit, hvor der typisk anvendes slap armering som overside armering, er denne forudsætning oftest ikke overholdt, hvorfor pilhøjden vil være større end den angivne.

Ønskes en nøjagtigere bestemmelse af pilhøjderne og deres udvikling med tiden, henvises til faglitteraturen. Man skal være opmærksom på, at der er mange variable som har indflydelse på udviklingen, hvorfor beregningen er behæftet med væsentlige usikkerheder.

Indstøbninger

Indstøbningsdetaljer, der fastgøres i formen kan påregnes placeret med tolerance ± 10 mm, hvortil kommer indflydelse fra længde- og tværsnitstolerancer.

For grupper af indstøbte detaljer anbragt inden for et område på ca. 1 meter kan tolerancen på de indbyrdes afstande reduceres til ± 3 mm når dette aftales specielt. For indstøbninger, der i den færdige bygning skal sidde i flugt, er det vigtigt også at tage hensyn til montagetolerancen, som må vurderes fra projekt til projekt.

Sidepil

En beskeden unøjagtighed i formopstillingen kan bevirke, at forspændingsresultanten kommer til at virke med en tilsvarende ekscentricitet i sideretningen. For slanke bjælker kan dette resultere i en sideudbøjning. Også forhold under lagringen – sol og vind bl.a. – kan give anledning til en vis sidepil som følge af uens svind og krybning.
I praksis frembyder sideudbøjning sjældent noget problem. For de slankeste bjælker kan det dog undertiden være nødvendigt at foretage en opretning ved hjælp af stag eller lignende, men i disse tilfælde er det som regel nødvendigt at foretage sideafstivning i forvejen. Der er ikke fastsat tolerancer på sidepil. Som hovedregel kan der regnes med, at sidepilen normalt vil ligge inden for 1 ‰ af længden.

Bæreevnetabeller iht.
Eurocodes




 
Projektering
Beregningseksempel

Deformation

Kvalitetskontrol

Sekundære påvirkninger
 
Standard tegninger
Samlingsdetaljer

Tværsnitstegninger
 
Udførelse
Brochure - bjælker

Montage

Referencer
 

Spæncom A/STel. 8888 8200Fax 2817 8202info@spaencom.dk

Besøg Consolis