Tolerancer
Pilhøjderne hidrører alene fra de påvirkninger – forspænding, egenvægt m.m. – som betonen udsættes for, idet elementerne støbes i forme uden pilhøjde. Størrelsen af betonens deformationer er desuden afhængig af adskillige faktorer, som uundgåeligt variere en del. Nogle af de væsentligste er lagringsforhold og afspændingsstyrke.
Som et resultat kan pilhøjderne allerede ved leveringen variere betydeligt, og det vil som regel være umulige at forudsige variationen for en given leverance med større nøjagtighed.
Som en tommelfingerregel gælder at pilhøjderne for et antal i øvrigt ens elementer kan variere + 50 % i forhold til gennemsnittet.
Gennemsnittet for en leverance ligger erfaringsmæssigt tæt på den beregnede værdi, når lagringstiden ikke afviger væsentligt fra den normale, som er regnet til ca. 1 måned. Større udsparinger vil i øvrigt også medføre afvigende pilhøjder i forhold til gennemsnittet.
Vil man undtagelsesvis forsøge at vurdere pilhøjdens tidsmæssige udvikling må der henvises til litteraturen. Indstøbningsdetaljer, der fastgøres i stålformen, kan påregnes placeret med tolerance + 10 mm, hvortil kommer indflydelse fra længde- og tværsnitstolerancer.
For grupper af indstøbt detaljer anbragt inden for et område på ca. 1 meter kan tolerancen på de indbyrdes afstande reduceres til + 3 mm når dette aftales specielt.
Fastgørelse i stålforme søges begrænset mest muligt, og støbeteknikken vanskeliggør fastholdelse til traverser over formene. Detaljer der ikke er kritiske – for eksempel A1 udsparinger – fastholdes derfor til netarmering, hvilket øger unøjagtighederne tilsvarende.
For indstøbninger, der i den færdig bygning skal sidde i flugt, er det vigtigt også at tage hensyn til montagetolerancen, som må vurderes fra projekt til projekt.
|