| TT/TTD etagedæk og tagplader
Med dobbelt T-tværsnit udnytter TT/TTD betonelementer den forspændte betons egenskaber optimalt: lav egenvægt og konstruktionshøjde, kombineret med stor stivhed og stor spændvidde. Dette gør pladerne velegnede som etage- og tagplader i kontorbygninger, fabrikker og værksteder, lagerbygninger og idrætshaller, med spændvidder op til 25,2 m for TT-plader og 27.6 m for TTD-pladerne.
|  | TT/TTD betonelementer er også velegnede til vej- og gangbroer, samt parkerings- og sportsanlæg. Endelig kan TT-plader anvendes lodretstående som facadeplader til høje industribygninger etc., som kræver lange, slanke elementer.
| Geometri | TT plader udføres i 5 hovedtyper: TT30, TT40, TT50, TT60 og TT76 som vandrette ribbeplader i forspændt beton. Tallene angiver pladens totale højde i cm. Pladebredden er modulært 2400 mm. Hent geometrien her som .dwg eller .pdf format
TTD-pladerne produceres i størrelserne 78, 90 og 102 cm. Bredden er 2400 mm. Hent geometrien her som .dwg eller .pdf format | | Længder | Afhængig af belastning. Se bæretabeller i boksen til højre. | | Varianter | Foruden standardtyperne kan TT plader også fremstilles i afvigende bredder, idet det er muligt at variere bredden af toppladen ved hjælp af indlæg i formene. Smallere plader end 1500 mm kan imidlertid ikke udføres med begge ribber i behold.
Plader med kun én ribbe kan formmæssigt fremstilles uden vanskelighed, men er yderst problematiske eller umulige at håndtere på grund af manglende stabilitet. Både ved normal understøtning og ved transport og montage frembyder de en sikkerhedsmæssig risiko, hvorfor det ofte vil være nødvendigt at afvise sådanne varianter.
I plader med reduceret bredde er det muligt at øge tykkelsen af toppladen. Ændringen af formkanter er arbejdskrævende og dermed fordyrende. Det vil derfor normalt kun komme på tale ved større leverancer.
Der kan udføres skrå ender i vilkårlige grader. Vær dog opmærksom på overpladens bæreevne, specielt på flig af overplade ved overførsel af last fra andre bygningsdele. | | Armering | Forspændt armering Der anvendes normalt liner i dimensionen 12,5 mm, der betegnes L12,5. Armeringen leveres i henhold til EN 10138 med garanteret brudstyrke 164 kN pr. line
Pladenet og bøjler Udføres af profileret eller ribbet tråd, fyk > 550 MN/m2 i henhold til hhv. DS 13082 og DS13080. | | Pilhøjde | På grund af armeringens forspænding vil pladerne få en pilhøjde, der varierer afhængig af belastning og andre påvirkninger. Middelværdi for pilhøjder fremgår af bæretabellerne. Der må regnes med afvigelser på de angivne pilhøjderne på + 50 %. | | Vederlag | Lejedybden skal fastsættes således, at det nødvendige vederlag er til stede ved maksimale målafgivelser. Lejedybden mindre end 100 – 120 mm kan normalt ikke sikre at dette opfyldes.
Ribben vil, i kraft af den indstøbte lejeplade og den høje betonstyrke, være i stand til at overføre de lodrette belastninger, der kan forekomme i henhold til bæretabellerne. Lasten må dog ikke stå på de yderste 20 mm af ribben, og den vandrette regningsmæssige påvirkning må ikke overstige 30 kN i ribbens længderegning.
Et typiske vederlag kan opdeles i 3 dele: 1. TT-ribben Er som standard forsynet med en indstøbt, forankret lejeplade, som bl.a skal sikre mod skader ved afspændingen. 2. Mellemlægget Skal sikre at der ikke overføres belastning på de yderste 20 mm af ribbe og underlag, samt optage eventuelle bevægelser. 3. Underlaget Skal optage de lodrette og vandrette kræfter, som overføres gennem mellemlægget.
Læs mere her |  | |
| Standard indstøbninger | TT plader er normalt forsynet med følgende standard indstøbningsdetaljer:
- Fugelåse eller stringer langs pladekant. Anvendes til samling af pladerne indbyrdes og anbringes efter behov – normalt med 3-4 meters mellemrum.
- Lejeplader med påsvejste ankre. Sikrer mod skader ved afspændingen samt i de endelige vederlag.
- Når pladerne skal suppleres med pladsstøbt overbeton udføres de med opdragende armeringsnet kombineret med ru overside.
- Løftebøjler nær pladeende til anhugning ved aflæsning og montage. | | Andre indstøbninger | Indstøbningsmulighederne er begrænset af statiske og økonomiske hensyn samt af mulighederne for placering i formene.
Kabler, mindre rør og lignende, som ønskes ført gennem ribberne umiddelbart under toppladen, lader sig let etablere, gennem indstøbte A1-polystyren klodser. De tilpassede klodser findes i 100 og 250mm længde, og i 50, 100, 150, 200 og 250mm højde, og indstøbes i overgangen mellem ribbe og topplade. Antal og dimension af klodserne begrænses i øvrigt af statiske hensyn og af lineplacering.
Huller i toppladen bør generelt holdes fri af afrundingen mellem ribbe og topplade, for at undgå vanskelige tilpasninger i formene. Ved huller for ovenlys bør man desuden være opmærksom på at huller udføres med 10 mm smig på sidekanter så hullet er 20 mm større i begge retninger på pladeoverside.
Statiske hensyn kan begrænse størrelse eller placering af huller i toppladen, blandt andet må man sikre sig, at der er tilstrækkelig trykzone overalt. |
| Overflader | Elementerne støbes med grå beton og overflader udføres jf. Bips publikation A24.
Pladernes underside er glat, svarende til BO 42. Ribber og formender er BO 41. Elementer for pladsstøbt overbeton leveres med ru overside, svarende til BO 53. Oversiden på elementer uden pladsstøbt overbeton er grov afrettet, svarende til BO 43, klar til pålægning af isolation.
TT pladernes ender, der normalt ikke ses i det færdige byggeri, har en grovere karakter, og de afskårne spændliner er synlige. Hvor pladeenderne ses i det færdige bygværk kan pladerne på bestilling leveres med skjulte lineender.
TT pladerne kan efter bestilling – f.eks. til facader – udføres i hvid eller farvet beton, eventuelt med frilagte felter. |
| Norm | Dimensioneringsgrundlag er det europæiske normsæt – Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN 13224 – Ribbeelementer til gulve incl. Nationale annekser. Alternativt anvendes Sikkerhedsbestemmelser og Last på konstruktioner, DS 409 og DS 410 og Norm for betonkonstruktioner, DS 411. For forbindelsen mellem TT pladen og overbeton anvendes regler tillempet efter: FIP’s Guide to good practice ”Shear at the interface of precast and in situ concrete”, Jan. 1982. | | Kontrolklasse | Elementerne fremstilles efter normens regler for skærpet kontrol, medens evt. pladsstøbt overbeton regnes udført i normal kontrolklasse. | | Miljøklasse | Passiv miljøklasse-, dog er de forspændte liner afskåret bindig med endefladen og betonen er uden luftindblanding.
Efter aftale kan betonrecept samt dæklag på pladeunderside og ribber ændres, hvorved moderat miljøklasse tilnærmes. | | Betonstyrke | TT plade: fck > 45 MN/m2
evt. overbeton: fck > 25 MN/m2. Ved mindre styrke af overbeton, medregnes denne ikke til bæreevneforøgelse af elementerne. | | Brandkrav | TT plader dimensioneres til overholdelse af BS60 krav, hvor nødvendigt. | | Lydforhold | TT dæk med overbeton opfylder i forbindelse med en række gængse gulvkonstruktioner kravene i bygningsreglementet til såvel luftlydisolation som trinlydniveau. I øvrigt henvises til SBI-anvisning nr. 112. | | Tolerancer | Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 13224, branchevejledningen ”Hvor går Grænsen?, Beton – in situ, elementer og montage” samt DS 482.
| Bjælkelængde | L < 10 m 10 m < L < 20 m 20 m < L < 30 m | ± 10 mm ± 20 mm ± 30 mm | | Højde/Bredde | H&B < 0,4 m 0,4 m < H&B < 2,5 m H&B > 2,5 m | + 10 mm/ - 5 mm ± 15 mm ± 30 mm | | Pladetykkelse | | + 5 mm/ - 2 mm. | Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og eventuel skæv placering af endeforskalling.
Bredde- og højdetolerancerne er normalt uden praktisk betydning. Længdetolerancerne er derimod bestemmende for valg af fugestørrelser ved sammenbygning. I praksis anvendes normalt lidt større fuger end overnævnte længdetolerance direkte skulle foreskrive.
Hvor flere TT plader ligger i forlængelse af hinanden vil en fuge på 40 mm normalt være tilstrækkelig. Ligger en TT plade mellem to faste vægge bør der ikke regnes med mindre end 30 mm luft i begge ender, når væggene placeres indenfor ± 10 mm fra korrekt position. Læs mere her |
|
|
Version F

|
|
| | | |