Tolerancer
Pilhøjder hidrører alene fra de påvirkninger – forspændinger, egenvægt m.m. – som betonen udsættes for, idet elementerne støbes i forme uden pilhøjde. Størrelsen af betonens deformationer er desuden afhængig af adskillige faktorer, som uundgåeligt varierer en del. Nogle af de væsentligste faktorer er lagringsforholdene og afspændingsstyrken.
Som et resultat heraf kan pilhøjderne allerede ved leveringen variere betydeligt, og det vil som regel være umuligt at forudsige variationer for en given leverance med større nøjagtighed.
Som en tommelfingerregel gælder, at pilhøjderne for et antal i øvrigt ens elementer kan variere ± 50 % i forhold til gennemsnittet.
Gennemsnittet for en leverance ligger erfaringsmæssigt tæt på den beregnede værdi, når lagringstiden ikke afviger væsentligt fra den normale, som er regnet til ca. 1 måned.
Vil man undtagelsesvis forsøge at vurdere pilhøjdens tidsmæssige udvikling, må der henvises til speciallitteraturen. Indstøbningsdetaljer, der fastgøres i stålformen, kan påregnes placeret med tolerance ± 10 mm, hvortil kommer indflydelse fra længde- og tværsnitstolerancer.
For grupper af indstøbte detaljer anbragt inden for et område på ca. 1 meter, kan tolerancen på de indbyrdes afstande reduceres til ± 3 mm, når dette aftales specielt.
Fastgørelse i stålforme søges begrænset mest muligt, og støbeteknikken vanskeliggør fastholdes til traverser over formene. Detaljer, der ikke er kritiske, for eksempel A1-udsparinger – fastholdes derfor til netarmeringen, hvilket øger unøjagtighederne tilsvarende.
For indstøbninger, der i den færdige bygning skal sidde i flugt, er det vigtigt at præcisere dette for overholdelse, også af hensyn til montagetolerancen, som må vurderes fra projekt til projekt.
|