Tilbage til forsiden
ProdukterElementbyggeriReferencerNyhederKontaktProfilLinks
Adresser.gif

Bæreevne

Bæreevne for lodret, nedadrettet last

Disse fremgår af bæretabellerne, og der henvises til beregningseksemplet for nærmere fortolkning af disse tabeller. For last fra enkeltkræfter kan TTS optage en karakteristisk, lodret last på 1,0 kN fordelt på 100 x 100 mm, svarende til en regningsmæssig bæreevne på 1,3 kN. Der gøres opmærksom på, at det bør sikres at der ikke i byggeperioden kan optræde større belastninger, end det færdige tag er dimensioneret for. Endvidere gøres der opmærksom på, at der ved fastlæggelsen af belastning fra sne skal tages hensyn til evt. snesække, som kan øge snelasten væsentligt.

Bæreevne for lodret, opadrettet fladelast

Som standard kan TTS optage samme belastninger fra vindsug som Vaffel Lyd, regningsmæssigt på 1,6 kN/m2, idet egenvægten af elementet og isoleringen er indregnet med 80 % af egenvægten. Skulle disse vindsug overstiges, må der træffes særlige foranstaltninger til optagelse af disse påvirkninger.

Vandrette kræfter

TTS pladerne kan i overpladen med indstøbte, normale TTS fugelåse overføre vandrette belastninger på op til regningsmæssigt 25 kN/m, dog skal det sikres at disse kræfter kan optages ved vederlagene.

Ved gavle kan indstøbes gavlbeslag til overførelse af vandrette laster fra gavle. Bæreevner af gavlbeslag for kombineret forskydning og træk fremgår af bæreevnediagram.

TTS med fugelåse for Vaffel Lyd er specificeret til at optage en karakteristisk forskydingspåvirkning på 6 kN (9 kN regningsmæssigt) i tagskivens plan. For plader, der er udsat for samtidig, vandret trækpåvirkning gælder, at forskydning og træk tilsammen skal begrænses til de anførte 6 hhv. 9 kN/m.

De nævnte forskydnings-/trækkræfter og normalt forekommende trykpåvirkninger kan optages uden reduktion af de angivne, lodrette bæreevner.

Bæreevnetabel TTS
iht. Eurocodes
Pladehøjde vælges ved hjælp af viste tabeller. Bæreevnetabellen angiver grænser for pladernes bæreevne ved maksimal armering. Bæreevnetabel
 
Projektering

Beregningseksempel

Deformation

Kvalitetskontrol

Sekundære påvirkninger

 
Standard tegninger
Samlingsdetaljer

Tværsnit
 
Udførelse
Brochure - tagelementer     

Montage     

Referencer
 

Spæncom A/STel. 8888 8200Fax 2817 8202info@spaencom.dk

Besøg Consolis