 |
| Der stilles hele tiden nye krav til byggeriet - fra såvel myndighederne som bygherrerne - og det stiller krav til udviklingen i byggebranchen og herunder også Spæncom. Senest er der bl.a. kommet nye lydkrav til boliger, hvilket stiller krav til både huldæk, vægge og samlingerne herimellem. I Spæncom er vi altid parat til at tage udfordringerne op. For at opfylde lydkravene er der flere forskellige løsninger, så opfordringen herfra er at kontakte os for en afklaring af de muligheder, vi kan tilbyde det aktuelle projekt.
Vi har i dette nummer af Spæncom Nyt sat fokus på vores montageafdeling, idet vi mener, at der er mange fordele ved at have montagen med hele vejen – fra design- og tilbudsfasen til den sidste finish. Ved at inddrage montagen tidligt i byggefasen kan der blive taget højde for de forudsætninger, der er på byggepladsen, således alle forhold er belyst, og parterne undgår ubehagelige overraskelser.
Blandt de mange interessante byggeprojekter har vi denne gang valgt at omtale Gyngemosehallen i Gladsaxe og Skagen Skipperskole på toppen af Danmark. Det er to byggeprojekter med unikke og spændende betonkonstruktioner, der giver brugerne af bygningerne nogle gode rammer at boltre sig i.
Husk at du kan tilmelde dig til Spæncoms e-mail nyhedsbrev Se nærmere her |