| Præfabrikeret betonelementer KB, KBE, KBB og KBBE
KB - Bjælker med konsoller (150mm vederlagshylde) på begge sider.
KBE - Bjælker med konsol (150mm vederlagshylde) på en side.
KBB og KBBE- Ekstra brede bjælker med 150 eller 200mm brede konsoller. 200mm konsoller anvendes til konstruktioner med ekstra høj last.
| 
|
Bjælkerne anvendes som vederlagsbjælker for PX etagedæk, TT, TTD etagedæk og TTS tag. De er tilpasset de forskellige pladetykkelser, så der opnås størst mulig bæreevne med mindst mulig konstruktionshøjde.
| Geometri | Bjælketyperne KB og KBE findes i standard udgaver med hyldehøjde tilpasset pladetyperne: PX og TT.
Bjælketype KBB og KBBE findes i standard udgaver med hyldehøjde tilpasset pladetypen TTD og med konsolbredder på 150 eller 200mm.
Hent tværsnittene for KB-bjælkerne til PX og TT, her som .dwg eller .pdf
Hent tværsnittene for KBE-bjælkerne til PX og TT, her som .dwg eller .pdf
Hent tværsnittene for KBB-bjælkerne til TTD, her som .dwg eller .pdf
Hent tværsnittene for KBBE-bjælkerne til TTD, her som .dwg eller .pdf
Mulighederne for at fremstille andre varianter i standardformene er begrænsede. Bundbredderne og konsolhøjderne lader sig således ikke ændre uden betydelige formbygninger, men det er muligt at fremstille KB-bjælker med forskellig konsolhøjde på de to sider. Dog vil bøjleudformningerne blive væsentligt mere kompliceret.
Konsolbjælkerne kan også udføres med udragende forskydningsbøjler eller stødjern i oversiden med henblik på senere sammenstøbning og samvirken med et pladsstøbt trykhovede. | | Længder | Ved en KB 140/60 kan længden være op til 21,6 meter.
Ved en KBE 140/60 kan længden være op til 25,2 meter. | | Armering | Forspændt armering
Der anvendes normalt liner i dimensionen 9,3 og 12,5 mm med lav relaksation. Armeringen leveres i henhold til standarden: pr EN 10138 med garanterede brudstyrke:
L 9,3 97 kN
L 12,5 173 kN
Slap armering
Slap, ribbet eller profileret armering er produceret iht. DS/EN 10080.
Den forspændte armering kan eventuelt suppleres eller delvis erstattes med slap armering. Det er for eksempel ofte påkrævet at tilføje slap armering i oversiden i bjælker med overragende ender, men også som trykarmering eller supplement til hovedarmeringen kan slap armering komme på tale.
En anden almindelig armeringsvariation består i at isolere en del af linerne på en vis strækning fra bjælkeender for at opnå en lokal reduktion af forspændingen – igen typisk for at muliggøre overragende ender.
I særlige tilfælde er der også udført bjælker, som senere er blevet forstærket ved tilføjelse af efterspændte kabler. Afhængig af omstændighederne er kablerne enten spændt på fabrikken inden leveringen eller efter montagen.
Armeringsplacering
Ved placering af indstøbningsdetaljer er det vigtigt at tage hensyn til armeringens placering. Spæncom oplyser gerne den aktuelle armeringsplacering, som også fremgår af produktionstegningerne. | | Pilhøjde | På grund af armeringens forspænding vil bjælkerne få en pilhøjde, der vil variere med tiden og belastningen. Ved valg af bjælkehøjde og forspændingen kan pilhøjden til en vis grad styres. | | Vederlag | Som minimum skal bjælkerne have et vederlag på 100 mm og overholde følgende grundregler:
1. Hold lasten væk fra de yderste 20-30 mm.
2. Brug indstøbte, forankrede lejeplader – i hvert fald, når vederlaget et helt ude ved bjælkeende.
3. Undgå fast forbindelse i begge ender af en bjælke, når understøtningerne er ueftergivelige.
Da der ofte er tale om store belastninger på konsolbjælkerne, er det vigtigt at sikre disses vederlag omhyggeligt. De indstøbte lejeplader bør forankres for de vandrette kræfter, der kan tænkes at forekomme. I mangel af nærmere vurdering kan friktionskræfter skønsmæssigt anslås til ca. 50 % af den lodrette stadigt forekommende last.
Det lodrette lejetryk må holdes inden for tilladelige grænser: Det tilrådes således at begrænse den regningsmæssige last på bjælkeenden, så den højst svarer til et jævnt fordelt tryk på ca. 10 MN/m2 på det effektive lejeareal, når der anvendes simple mellemlæg af stål.
Det effektive lejeareal er det delareal, som reaktionen virker centralt på.
Ved brug af fordelende lejer, som neopren opnås en jævnere trykfordeling, hvorved det tilsvarende regningsmæssige tryk kan øges til ca. 15 MN/m2, alt under forudsætning af, at underlaget tillader de nævnte spændinger.
Det bør vurderes i hvert enkelt tilfælde, om vridningspåvirkning på bjælken – også selv om den ikke tages i regning ved beregning af bjælken – kan nedføre uacceptable forøgelser af spændingerne i vederlagene. For at imødegå dette bedst muligt bør bjælkerne altid understøttes i fuld bredde.
Fordelende lejer er også velegnede til at optage moderaten langsforskydninger som følge af svind og krybning.
Ved større og gentagne bevægelser – f.eks. på grund af temperaturvariationer – må der vælges andre lejetyper og foretages en dimensionering og indbygning efter leverandørens anvisninger. Uarmerede og armerede neoprenlejer kan elastisk optage betydelige deformationer afhængigt af tykkelse og form.
Neoprenlejer kræver ekstra opmærksomhed ved montage af dækelementerne, idet en ensidig montage kan bringe bjælken mærkbart ud af lod og overbelaste lejerne. Glidelejer med teflon eller lignende kan komme på tale ved endnu større bevægelser. Løse lejer indgår normalt ikke i Spæncoms leverance.
Udover de vandrette bevægelser i lejerne – som blandt andet beror på om søjlerne kan ”følge med” – skal lejerne også kunne optage de lastbetingende vinkeldrejninger. For de simple stållejer vil vinkeldrejningerne resultere i høje kantspændinger – derfor kravet om at løse stålmellemlæg skal holdes i passende afstand fra vederlagskanterne. Ved Neoprenlejer og lignende indgår vinkeldrejningerne derimod i den egentlige dimensionering af disse. Den vinkeldrejning, der forekommer ved montering afhænger af leveringspilhøjden og eventuelle unøjagtigheder i placering af de indstøbte lejeplader, og kan som regel ikke forudsiges med større nøjagtighed. Der må derfor ofte påregnes en justering på stedet. |
| Andre geometriske udformninger | | Udsparinger | Udsparinger for rørgennemføring og lignende på tværs af bjælkerne må vælges under hensyntagen til formene, armeringen og bæreevnen. Rørgennemføringen på tværs er af praktiske grunde lettest at placere over konsollerne, men størrelsen er ofte begrænset af hensynet til bæreevnen.
I bæreevnebedømmelsen indgår tre hovedelementer:
1. Der skal være tilstrækkelig trykzone over udsparingen.
2. Det reducerede tværsnit skal kunne bære hele forspændingen.
3. De skrå betonspændinger i forskydningszonerne skal kunne ledes forbi udsparingerne på forsvarlig måde (jvf. SBI-rapport 141, 1983)
Sammenfattende gælder, at jo hårdere en bjælke er udnyttet, des mere begrænsede er mulighederne for at foretage udsparinger. Længden af rektangulære udsparinger bestemmes desuden ofte af hensynet til en effektiv udstøbning af betonen under udsparingen. | | Skrå afskæring | Vi udfører skrå ender i vilkårlige grader. | | Saddelhak | Saddelhak kan udføres, men er begrænset af statiske krav. | | Skjuling af lineender | Hvis lineenderne skal skjules, kan det udføres med epoxy eller cementbaseret produkt. |
| Standard indstøbninger | Konsolbjælkerne er normalt forsynet med følgende standardindstøbningsdetaljer:
- Dornhuller til normal dornsamling mellem bjælke og søjle.
- Indstøbte lejeplader i bjælkeende med påsvejste ankre. Sikrer mod skader ved afspændingen og i de endelige vederlag.
- Indstøbte lejebeslag med ankre i overside af konsol.
- Løftebøjler, - huller eller -ankre afhængig af bjælkevægten. Ved vægt op til ca. 7,5 tons bruges normalt løftebøjler.
Lejeplader og –beslag er som standard udført i sort stål.
Herudover kan bjælkerne forsynes med andre detaljer efter nærmere aftale. | | Udragende bøjler | Bjælkerne kan også udføres med udragende forskydningsbøjler eller lignende i oversiden med henblik på senere sammenstøbning og samvirken med et pladsstøbt trykhoved. | | Udragende stritter | Vi kan støbe udragende stritter i toppen af bjælkerne til sammenstøbninger. | | Andre indstøbninger | Når der tages hensyn til armeringsplaceringen, kan der indstøbes alle former for beslag, inserts samt udragende gods som bolte, bøjler og lignende i bjælkernes overside. I formsiderne og undersiden ønskes indstøbninger derimod begrænset mest muligt, og udragende gods kan ikke placeres her. Med passende hensyntagen til lineplaceringen kan de fleste fastgørelser foretages senere ved hjælp af iborede ekspansionsbolte eller klæbeankre. Ved iboring af ekspansionsbolte og lignende bør armeringens nøjagtige placering bestemmes med covermeter, medmindre der er rigelig tolerance. |
| Overflader | Elementerne støbes med grå beton og overflader udføres jf. Bips publikation A24.
Bjælkens underside er formglat, svarende til BO 42. Formsider og formende er glat svarende til BO 41. Overside er grov afrettet, svarende til BO 43.
Konsoloversiderne bærer spor efter luftansamlinger. Bjælkernes ender, der normalt ikke ses i det færdige byggeri, har en grovere karakter, og de afskårne spændliner er synlige. Hvor enderne ses i det færdige bygværk, kan bjælkerne på bestilling leveres med påstøbt endeflade.
Hvis bjælkerne skal have sammenhæng med overbetonen, kan bjælkerne på bestilling leveres med ru overside, svarende til BO 53, og evt. opragende bøjler. |
| Norm (kontrolklasse) | Dimensioneringsgrundlag er det europæiske normsæt – Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN 13225 – Søjler, bjælker og rammer incl. Nationale annekser. | | Miljøklasse | Er passiv i betonnormens forstand. Udførelse til moderat og aggressiv miljøklasse kan efter aftale gøres ved ændring af betonrecept m.m.
Som standard er betonen uden luftindblanding og de forspændte liner afskåret bindig med endefladen. | | Betonstyrke | Beton: fck > 45 MN/m2 | | Brandkrav | Klassificeres iht. beregningerne. | | Tolerancer | Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 13225 og branchevejledningen ”Hvor går Grænsen?, Beton – in situ, elementer og montage”.
Elementlængde (L):
| L< 7,2 m
7,2 m < L < 9,6 m
9,6 m < L < 14,4 m
14,4 m < L | ± 8 mm
± 12 mm
± 20 mm
± 30 mm | | Bredde (B)/Højde (H) | H&B < 0,6 m
0,6 m < H&B < 2,5 m
H&B > 2,5 m | ± 5 mm
± 8 mm
± 12 mm |
Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og skæv placering af endeforskalling
Bredde- og højdetolerancerne er ofte uden praktisk betydning. Længdetolerancen er derimod bestemmende for valg af fugestørrelser ved sammenbygning. I praksis anvendes normalt lidt større fuger end overnævnte længdetolerance direkte skulle foreskrive, f.eks. anbefales: 40 mm, hvor flere bjælker ligger i forlængelse af hinanden.
30 mm, når en bjælke ligger mellem faste søjler, vægge eller lignende, der er placeret indenfor ± 10 mm fra korrekt position.
For yderligere information vedr. tolerancer, klik her |
Version I
|
| | | |
Tel. 8888 8200