OPERAENs samlede areal er på 41.000 kvadratmeter fordelt på 14 etager, hvoraf de 12.000 kvadratmeter og fem etager er underjordiske. Til kælderregionen har Spæncom leveret TT plader og standard vægelementer. Vægelementerne over terræn er derimod hvide og det har krævet specialbehandling hele vejen igennem processen. Ved blandingen er der blevet brugt hvidt sand og hvid cement, og jernarmeringen har været fuldstændig fri for rust, således det blev sikret at den hvide farve kunne holdes.
De hvide vægge blev udført i både 20 og 40 cm. tykkelse. De indgår i bygningen som adgangskorridorer til de forskellige niveauer i bygningen og er i 6 etager. Da flere af de 40 cm. tykke vægge bidrager til stabiliseringen af bygningen er der ilagt ekstrem meget armering.
Udover de mange vægge har Spæncom leveret ca. 7.000 m2 PX huldæk og TT-plader samt 1.000 tons bjælker og søjler.
FAKTA
Bygherre A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal