Tilbage til forsiden
ProdukterElementbyggeriReferencerNyhederKontaktProfilLinks
Adresser.gif

Montage af Spanmax

Vederlag
Spanmax plader: Det må sikres, at pladernes vederlag følger projektets angivelser og minimumsdybden skal mindst være 55 mm. For standard dæk (dæk i fuld bredde og uden udsparinger/skrå afskæringer i ende) ses dette af, at maks. 15 mm af afvandingsrillen er synlig.


Skråt afskåret ende eller ende med større udsparing
Vil på grund af pladens pilhøjde komme til at hvile på spidsen. Det må sikres at den også er undertsøttet ved den anden side af pladen, ved ilægning af pladeklip.




Samling

Efter oplægning og evt. opretning armeres dækkets fuger etc. som angivet i projektet, og udstøbning foretages i henhold til projektet. (Vær speciel opmærksom på at vederlag til Spanmax underløbes, idet disse monteres på masonitbrikker).

skraa_px(1).jpg

Boring af huller
I Spanmax plader skal det foregå med diamantbor. I Spanmax plader kan der bores huller op til ø100 mm uden at beskadige pladens forspændte armering, når de omhyggeligt placeres centralt over kanalerne. I Spancrete elementer kan der ligeledes bores i kanalerne der dog har varierende bredde og placering afhængig af pladetype, hvilket fremgår af elementtegningen. Kontroller, at borevandet drænes ud af kanalerne. Større huller må ikke udføres uden godkendelse fra rådgivende ingeniør eller Spæncom. Trykluftværktøj må ikke anvendes. Til ophæng af installationer af beskeden vægt, kan der overalt i undersiden med almindeligt værktøj ibores ekspansionsbøosninger op til 6 mm diameter og 25 mm længde. Det anbefales umiddelbart efter montagen, at bore afvandingshuller af hensyn til risikoen for vandophobning/frostsprængning i elementerne.

Belastning
Undgå overbelastning af monterede dækelementer, vær herunder opmærksom på, at huldækplader med større udsparinger ikke har fuld bæreevne før udstøbning med nabopladerne og evt. støbning af udsparingen er udført.

Understøtninger, eller afspærringer
Understøtning som er beskrevet under særlige foranstaltninger, skal være dimensioneret for den last, der kan forekomme på pladerne i montagesituationen, og det må om fornødent sikres, at disse understøtninger ikke kan synke ned i underlaget. Understøtningerne og afspærringerne må ikke fjernes, før endelig samling og sammenstøbning af dækket har fundet sted, og sammenstøbningen har opnået fornøden styrke.




Anhugning, løft og montage

Løftebøjler kan af hensyn til skråt afskårne ender eller udsparinger, være placeret så de ikke sidder overfor hinanden i begge sider. Her skal der anvendes løftekæder, hvis længde afpasses ved hjælp af afkorterkroge, så pladen hænger vandret, og last er ligeligt fordelt på alle 4 kæder. Der skal anvendes udligningstrekant. 
 PX_anhugning.jpg

Spanmax plader, der kræver særlige foranstaltninger på byggepladsen
Disse foranstaltninger er angivet på Spæncoms nummerplan med følgende angivelser:




NB2.1
. Anhugning, løft og montage af tunge elem. (ved elementvægt > 8000 kg). Tunge elementer er forsynet med 4 sæt løftebøjler. Den indbyrdes afstand mellem de 2 løftebøjler i et sæt er 600 mm. Der skal anvendes løftekæder, hvis længde afpasses ved hjælp af afkorterkroge, så pladen hænger vandret, og last er ligeligt fordelt på alle kæder. Der skal anvendes 5 udligningstrekanter.
 NB2.1_8loft.jpg

NB2.2. Spanmax hvor vederlag ikke er tilstrækkeligt p.g.a. stor udsparing. Elementet kan evt. vippe, hvis det i montagesituationen belastes, f.eks. med personlast, på det ikke understøttede hjørne. Pladen må ved montagen understøttes med en elementstøtte under dette hjørne. Vær opmærksom på at der anvendes speciel løftegrej hvis løft ikke er placeret overfor hinanden.
NB2.2_sikkerhed.jpg


NB2.3.
Spanmax plader med udkraget ende. Her kan der, på grund af den tungere massive udkragede del, være risiko for, at pladen tipper. Den udkragede ende må ved montagen understøttes med 2 elementstøtter.








NB2.4.
Spanmax plader med udkraget sideplade. Her kan der, på grund af den tungere massive sideplade, være risiko for, at pladen tipper. Den udkragede sideplade må ved montagen understøttes med 2 elementstøtter.



NB2.3-PX_elementer.gif

NB2.4-PX_elementer.gif
NB2.5. Spanmax plader, der foruden understøtning under enderne også er understøttet langs de sider, der er markeret som vederlag på Spæncoms nummerplan. Alle de forudsatte vederlag skal være etableret før montage. De effektive vederlagsdybder skal være i overensstemmelse med projektet. På grund af elementets pilhøjde må vederlagene evt. justeres med pladeklip. Ved justeringen tages hensyn til evt. anden pilhøjde på nabopladen.

NB2.6. Spanmax plader med en større udsparing, så pladen ikke har fuld bæreevne før sammenstøbning. Pladen må enten understøttes med elementstøtter på begge sider af udsparingen eller afspærres, så færdsel og oplagring på den er forhindret.


Leverandørvejledning

Spæncom har udarbejdet en leverandørvejledning, der er et montage supplement for Spæncoms elementer til "Branchevejledning om Montage af betonelementer og letbetonelementer". Supplemeantet er i .pdf format og kan hentes ved at klikke her.




Projektering
Kvalitetskontrol

Produktspecifikation

 
Udførelse
3.3.1. Montageforudsætninger

Oplysning om Spæncom elementer

Reference
 
 
Læs mere...
beton_montage.jpg

Som et supplement til montage af Spæncom's elementer henvises til BrancheArbejds- miljøRådet for Bygge og Anlæg. Vejledningen er tilgængelig her.

Transport
Transport til byggepladsen er normalt omfattet af Spæncom's leverance.
 

Spæncom A/STel. 8888 8200Fax 2817 8202info@spaencom.dk

Besøg Consolis