Tilbage til forsiden
ProdukterElementbyggeriReferencerNyhederKontaktProfilLinks
Adresser.gif

Montage af Xtrumax

Vederlag
Ved montage af Xtrumax plader må det sikres, at pladernes vederlag følger projektets angivelser og minimumsdybden skal mindst være 55 mm. For Xtrumax, er dette markeret med en streg på elementets bund.


Skråt afskåret ende eller ende med større udsparing
Vil på grund af pladens pilhøjde komme til at hvile på spidsen. Det må sikres, at den også er understøttet ved den anden side af pladen, ved ilægning af pladeklip.




Samling

Efter oplægning og evt. opretning armeres dækkets fuger etc. som angivet i projektet, og udstøbning foretages i henhold til projektet. (Vær speciel opmærksom på, når projektet kræver vederlag til Xtrumax underløbet).

EX_pladeklip.jpg

Boring af huller
I Xtrumax plader skal det foregå med diamantbor. I Xtrumax plader kan der bores huller fra op til ø100 mm i EX 18 til ø200 mm i EX 27 – 40 uden at beskadige pladens forspændte armering, når de omhyggeligt placeres centralt over kanalerne. Kanalerne har varierende bredde og placering afhængig af pladetype, hvilket fremgår af elementtegningen. Kontroller, at borevandet drænes ud af kanalerne. Større huller må ikke udføres uden godkendelse fra rådgivende ingeniør eller Spæncom. Trykluftværktøj må ikke anvendes. Til ophæng af installationer af beskeden vægt, kan der overalt i undersiden med almindeligt værktøj ibores ekspansionsbøsninger op til 6 mm diameter og 25 mm længde. Det anbefales umiddelbart efter montagen, at bore afvandingshuller af hensyn til risikoen for vandophobning/frostsprængning i elementerne.

Belastning
Undgå overbelastning af monterede dækelementer, vær herunder opmærksom på, at huldækplader med større udsparinger ikke har fuld bæreevne før udstøbning med nabopladerne og evt. støbning af udsparingen er udført.

Understøtninger, eller afspærringer
Understøtning, som er beskrevet under særlige foranstaltninger, skal være dimensioneret for den last, der kan forekomme på pladerne i montagesituationen, og det må om fornødent sikres, at disse understøtninger ikke kan synke ned i underlaget. Understøtningerne og afspærringerne må ikke fjernes, før endelig samling og sammenstøbning af dækket har fundet sted, og sammenstøbningen har opnået fornøden styrke. 




Anhugning, løft og montage

Løfteanker kan, af hensyn til skråt afskårne ender eller udsparinger, være placeret, så de ikke sidder overfor hinanden i begge sider. Her skal der anvendes løftekæder, hvis længde afpasses ved hjælp af afkorterkroge, så pladen hænger vandret, og last er ligeligt fordelt på alle 4 kæder. Der skal anvendes udligningstrekant.
 PX_anhugning.jpg

Xtrumax plader, der kræver særlige foranstaltninger på byggepladsen
Disse foranstaltninger er angivet på Spæncoms nummerplan med følgende angivelser:

NB2.2. Xtrumax hvor vederlag ikke er tilstrækkeligt pga. stor udsparing. Elementet kan evt. vippe, hvis det i montagesituationen belastes, f.eks. med personlast, på det ikke understøttede hjørne. Pladen må ved montagen understøttes med en elementstøtte under dette hjørne. Vær opmærksom på, at der anvendes specielt løftegrej, hvis løft ikke er placeret overfor hinanden.
NB2.2_sikkerhed.jpg


NB2.3. Xtrumax plader med udkraget ende. Her kan der være risiko for, at pladen tipper. Den udkragede ende må ved montagen understøttes med 2 elementstøtter.







NB2.4. Xtrumax plader med udkraget sideplade. Her kan der være risiko for, at pladen tipper. Den udkragede sideplade må ved montagen understøttes med 2 elementstøtter.


NB2.3-PX_elementer.gif

NB2.4-PX_elementer.gif
NB2.5. Xtrumax plader, der foruden understøtning under enderne også er understøttet langs de sider, der er markeret som vederlag på Spæncoms nummerplan. Alle de forudsatte vederlag skal være etableret før montage. De effektive vederlagsdybder skal være i overensstemmelse med projektet. På grund af elementets pilhøjde må vederlagene evt. justeres med pladeklip. Ved justeringen tages hensyn til evt. anden pilhøjde på nabopladen.

NB2.6. Xtrumax plader med en større udsparing, så pladen ikke har fuld bæreevne før sammenstøbning. Pladen må enten understøttes med elementstøtter på begge sider af udsparingen eller afspærres, så færdsel og oplagring på den er forhindret.


Leverandørvejledning

Spæncom har udarbejdet en leverandørvejledning, der er et montage supplement for Spæncoms elementer til "Branchevejledning om Montage af betonelementer og letbetonelementer". Supplemeantet er i .pdf format og kan hentes ved at klikke her.




Projektering
Kvalitetskontrol

Produktspecifikation

 
Udførelse
3.3.1. Montageforudsætninger

Oplysning om Spæncom elementer

Reference
 
 
Læs mere...
beton_montage.jpg

Som et supplement til montage af Spæncom's elementer henvises til BrancheArbejds- miljøRådet for Bygge og Anlæg. Vejledningen er tilgængelig her.

Transport
Transport til byggepladsen er normalt omfattet af Spæncom's leverance.
 

Spæncom A/STel. 8888 8200Fax 2817 8202info@spaencom.dk

Besøg Consolis