| TTS- trækassetter, TTS-stålplader eller tætmonteret TTS
Placering og underlag Vederlagsudformningen er normalt fastlagt i projektet, hvis anvisninger nøje skal følges. Evt. højdeforskelle i vederlagene udjævnes med pladeklip, således at TTS pladerne ikke vrider. Pladeklip skal anbringes, så belastning af vederlagets yderste 20 mm undgås. Under montagen kan evt. mindre pilhøjdeforskelle i elementerne udlignes ved højdejustering af vederlagene med pladeklip. Såfremt TTS pladen ved montage ikke lander på alle 4 vederlag, må vederlagenes højde efterjusteres med pladeklip.
Skråt afskåret ende eller ende med større udsparing Vil på grund af pladens pilhøjde komme til at hvile på den ene ribbe. Det må sikres, at den også er understøttet på den anden ribbe, ved ilægning af pladeklip.
| 
| | Anhugning, løft og montage Løftebøjler kan af hensyn til skråt afskårne ender eller udsparinger, være placeret så de ikke sidder overfor hinanden i begge sider. Her skal der anvendes løftekæder, hvis længde afpasses ved hjælp af afkorterkroge, så pladen hænger vandret, og last er ligeligt fordelt på alle 4 kæder. Der skal anvendes udligningstrekant.
Halve TTS plader, der kun har een ribbe, må såvel på mellemlager som ved montage have understøtninger under elementets plade på begge sider af ribben i begge ender, så elementet ikke vælter.
Samling af TTS-trækassetter eller TTS-stålplader. Afstand mellem TTS-plader samt krav til samlinger, fremgår af projektmaterialet.
Skudmontage Ved skudmontage i TTS-flig, kan vejledningen rekvireres hos Spæncom. Eller ved at klikke her
Opretning og samling af tætmonterede TTS Udjævning af evt. pilhøjdeforskelle i de monterede TTS plader kan ske ved belastning af plader, der ligger for højt, og/eller aflastning af plader, der ligger under niveau - kontakt om fornødent Spæncom.
Efter oplægning sammensvejses pladerne ved hjælp af de indstøbte fugelåse via et firkantjern 20x20x100 mm. Kravene til svejsningen fremgår af projektmaterialet. Der bør svejses med tynde elektroder - ikke over 3,25 mm - for at undgå for kraftig opvarmning med deraf følgende afskalninger under fugelåsene.
Belastning Undgå overbelastning af monterede plader. Læg materialelagre etc. på pladen mellem elementets ribber med evt. understøtninger over ribberne. | Leverandørvejledning
Spæncom har udarbejdet en leverandørvejledning, der er et montage supplement for Spæncoms elementer til "Branchevejledning om Montage af betonelementer og letbetonelementer". Supplemeantet er i .pdf format og kan hentes ved at klikke her.

|
| | | |