Tilbage til forsiden
ProdukterElementbyggeriReferencerNyhederKontaktProfilLinks
Adresser.gif

Montage af A-fundamenter


Generelt
Spæncom leverer normalt A-fundamenter på lastbil med kran, der kan sætte fundamenterne på deres blivende plads. Det forudsættes, at fast kørevej er ført frem, således at kranens udlæg ikke overstiger 5 m, dog undtaget AF24/45 der leveres på ladvogn. Spæncom udlåner montage åg. AF 24/24 har samme bæreevne på begge leder, mens AF24/45, AF 12/15 og AF 18/24 skal orienteres som angivet i projektet.


a-fundament.gif

Funderingsdybde med hensyn til frostsikkerhed og bæreevne og evt. forholdsregler for isolering og forstærkning, skal fremgå af projektet.

Udgravning
Udføres i de til projektet viste funderingsdybder. Større sten, stubbe o.l. i udgravningen fjernes. Evt. ansamling af vand skal fjernes - f.eks. ved pumpegrube i det ene hjørne af udgravningen. Er der risiko for frost, må der dækkes med isoleringsmåtter, så opfrysning mellem arbejdsoperationerne undgås. Fundering må ikke ske på frossen jord.

Afretning
I udgravningen foretages først en afretning bestående af et lag frostsikkert friktionsmateriale (stabilgrus) eller evt. - hvis det er angivet i projektet - et lag beton. Laget komprimeres omhyggeligt (standard proctor > 97) og afrettes med overside 40 mm under fundamentsunderkant med følgende tolerancer:
• Højdetolerance plus/minus 30 mm
• Planhed plus/minus 15 mm pr. m

Udjævning
Derefter udføres en finregulering med sand, der komprimeres omhyggeligt (standard proctor > 97) og strøes med et tyndt lag løs sand.
• Højdetolerance plus/minus 20 mm
• Planhed plus/minus 10 mm pr. m
• Hældning max. 10 mm pr. m

Afmærkning
A-fundamenterne er forsynet med midtermærker på alle fire sider. Afmærkningen, der bør ske ud fra systemlinierne for at undgå fejlophobning, kan på en enkel måde ske ved i det forberedte underlag at fastgøre et brædt, der markerer den ene kant af fundamentet, og forsyne det med et mærke ud for fundamentets midtpunkt. En anden metode kan være at nedramme et rundjern ud for A-fundamentets midtmærker i to på hinanden vinkelrette
sider. Afretning og afmærkning skal være klar senest dagen før montage af fundamenterne.

Anhugning og løft
Fundamentet anhugges med brug af Ø30mm dorn placeret i fundamentets dornhul. Strop placeres max. 50mm fra fundamentsvæg (indvendig eller udvendig). Ved AF24/45 udlånes montageåg. Ved løft skal anhugger være fri af fundamentet, og han skal sørge for, at ingen kommer i farlig nærhed af fundamentet under montagen.

     A-fund_alternativ-løft_web.jpg

Efterfyldning
Efterfyldningen af udgravningen med frostsikkert materiale bør ske før søjlemontage påbegyndes. Efterfyldningen skal ske med forsigtighed, så fundamentet ikke forskubbes eller skades af maskine, jord eller sten.


Leverandørvejledning

Spæncom har udarbejdet en leverandørvejledning, der er et montage supplement for Spæncoms elementer til "Branchevejledning om Montage af betonelementer og letbetonelementer". Supplementet er i .pdf format og kan hentes ved at klikke her.




Projektering
Kvalitetskontrol

Produktspecifikation

 
Udførelse
3.3.1. Montageforudsætninger

Oplysning om Spæncom elementer

Reference
 
 
Læs mere...
beton_montage.jpg

Som et supplement til montage af Spæncom's elementer henvises til BrancheArbejds- miljøRådet for Bygge og Anlæg. Vejledningen er tilgængelig her 
 
Transport
Transport til byggepladsen er normalt omfattet af Spæncom's leverance.
 

Spæncom A/STel. 8888 8200Fax 2817 8202info@spaencom.dk

Besøg Consolis