| 1947 | 
| Forudsætningen for at projektere med forspændt beton var, at forspænding af in situ støbte konstruktioner og levering af strengbetonelementer kunne ske i Danmark. Jannik Ipsen rejste til Frankrig og Schweiz og vendte hjem med det fornødne grundlag for introduktion af forspændt beton i Danmark. På dette grundlag etableredes A/S Skandinavisk Spændbeton.
Starten på Spæncom var reelt aftalen vedr. salg og produktion af ståltegl og strengbetonelementer mellem A/S Skandinavisk Spændbeton og A/S Hedehus Teglværket.
Opførelse af fabrikken blev påbegyndt, og bygningen var under tag inden jul 1947. |  | |
| 1948
| 
| Den første ordre var et ståltegldæk til en brandmand, der byggede villa i Glostrup. Desuden blev der indgået aftaler med forhandlere i Göteborg og Stockholm.
Samme år stiftedes A/S Nordjysk Spændbeton i Aalborg af samme ejerskreds. |  | |
| 1950 |  | Første udendørs spændebænk til strengbetonbjælker blev anlagt i Hedehusene.
Den maksimale grænse for betonelementernes længde og vægt var i 1950'erne i høj grad bestemt af transportmulighederne. Nedenfor ses en 34 meter lang bjælke på 24 t på vej til byggepladsen. 
Montagen skete først med primitivt grej - en eller to løftebommer, der kunne løfte elementet op og svinge det på plads med løftetårne, hvor bjælken løftes på plads med taljer.
 |
| 1951 |  | I 1951 stiftedes Jydsk Betonelementfabrik som et I/S mellem Larsen & Nielsen A/S og Kjæhr og Trillingsgaard A/S. Interessentskabet blev erstattet i 1959 af Jydsk Betonelementfabrik A/S med Kjæhr & Trillingsgaard A/S som hovedaktionær.
 |
| 1958 |  | | I 1958 var Ullevi i Göteborg det første i rækken af stadions, som fik glæde af Spæncoms viden om forspændte elementer og deres anvendelse. Siden er der leveret tribuneelementer til bl.a. Parken og Brøndby, Aalborg, Århus, Odense, Silkeborg og Viborg stadion samt flere stadions i Norge, bl.a. Bislett Stadion i Oslo. |  | |
| 1960
|  | Spæncom fik idéen til et nyt selvbærende ovenlys til standardhallen med træbetontag. Dette var begyndelsen til en produktudvikling, der bl.a. resulterede i udvikling af Spanmax, Systembygningerne, TTS Vaffel Taget og P-huset. |
| 1966 |  | I 1966 samledes alle aktiviteter i det nystiftede A/S Dansk Spændbeton. Aktionærer var A/S Skandinavisk Spændbeton og A/S Hedehus-Teglværket. Spanmax blev patenteret. Vaffel Pladen blev mønsterbeskyttet. |
| 1972 |  | | I 1972 blev et koncept til udførelse af motorvejsbroer af standardelementer hentet hjem fra Holland. Allerede fra 1950'erne havde Spæncom produceret bjælker til mindre broer. Med de nye standardelementer kan spændvidden gå op til godt 35 m. |  | |
| 1974 |  | Motorvejsbro over Roskildevej ved Klovtofte blev udført efter alternativt forslag fra Spæncom i 1974. Broen var den første motorvejsbro i Danmark, hvor hele den bærende konstruktion var udført i elementer. Spæncom gangstibro blev leveret helt færdig med rækværk, - klar til brug.
 |
| 1976 |  | Ønsket om et let tag, helt i beton, fører i 1976 til udviklingen af Vaffelpladen. Vaffelpladen oplagt mellem TTS tagplader, giver et let betontag med op til 32,4 meter spændvidde. |
| 1977 |  | I 1977 oprettedes licensaftale med A Betong AB, Sverige om A-fundamenter. |  | |
| 1979 |  | I 1979 får Spæncom patent på et gylletank system. |
| 1980 |  | De 2 "gamle" spændbetonfabrikker - i Hedehusene og Aalborg - har primært satset på fremstilling af forspændte betonelementer. Der var tillige en supplerende produktion af jernbetonsøjler. I Aalborg fremstilledes yderligere, i mindre målestok facadeelementer. Jydsk Betonelementfabrik A/S har fra starten i 1951 primært satset på slapt armerede elementer, herunder vægelementer og elegante særprægede facadeelementer. |
| 1986 | | A/S Dansk Spændbeton og A/S Nordjysk Spændbeton fusionerer og selskabet A/S Dansk Spændbeton af 1985 noteres på Københavns Fondsbørs. |
| 1989 |  | Da Jydsk Betonelementfabrik i 1989 blev optaget i A/S Dansk Spændbeton af 1985, blev Spændbetons ekspertise vedr. forspændt beton forenet med Jydsk Betons erfaringer inden for fremstilling af facadeeelementer. Forspændte elementer fremstilles nu i Hedehusene og Aalborg, og facade- og vægelementer i Kolding. |
| 1991 |  | I 1991 ændres navnet til Spæncom A/S
|  | |
| 1992 |  | Spæncom Lydtag, der er patenteret, er en videreudvikling af TTS Vaffel taget. I Spæncom Lydtag er betonen i 65 % af tagets underside erstattet af stærkt lydabsorberende mineraluld. Elementerne leveres med ønsket isolering og et lag tagpap fra fabrikken. Man kan derfor montere og tætne op til 600 m2 tag på en arbejdsdag. .jpg) |
| 1993 |  | | Spæncom køber Modulbeton i Tune, der fremstiller vægelementer. | |
| 1996 |  | I 1996 modtog Spæncoms fabrikker dobbeltcertificat efter ISO 9001 standarden og har i årtier bidraget til, at der bliver gjort en indsats for sikkerhed, miljø og kvalitet. |
| 1997 |  | Dansk Betonelementfabrik i Brabrand overtages og lukkes.
I 1997 forædles Spæncom Lydtag yderligere i form af mellemliggende 4,80 m Vaffel Lyd elementer. Samtidig lanceres Spæncom Lydhaller – et komplet byggesystem, hvor også vægbeklædningen dæmper støjen i produktionshallerne.
Nedenfor ses en blokvogn på vej til byggepladsen. Blokvognen kan laste op til 52 t. med op til 45 meter lange elementer.  I dag foregår montagen med moderne montageudstyr og specialuddannede montagesjak. Spæncom har egen montagesjak med to mobilkraner.
 |
| 2000 |  | Spæncom køber i USA Spancrete maskine til produktion af vægge og facader.
Spancrete vægge og facader er for at reducere vægten gjort hule, men vel at mærke med de samme egenskaber som traditionelle massive elementer. Dette giver en lettere væg/facade. De sparede materialer, og en mere industriel fremstillingsproces, bevirker, at Spancrete vægge og facader kan leveres væsentligt billigere end traditionelle elementer. | | |
| 2001 |  | I 2001 ændrede Spæncom organisationsform fra en traditionel funktionsopdelt organisation til en fleksibel projektorganisation og satte hermed øget fokus på samarbejde, kommunikation og projektledelse.
| Samtidigt introduceres Spæncoms Helhedsløsninger. Helhedsløsningerne er nøglefærdigt byggeri i et modulært systematiseret design.
 |
| 2003 |  | Spæncom beslutter at afvikle eget salg af Helhedsløsninger for fremover at satse på virksomhedens kernekompetencer inden for design, projektering, produktion og montage af betonelementer. |
| 2006 |  | Spæncom sælger grunden i Hedehusene til developer, der ønsker at bygge boliger.
Pengene bruges til at opføre ny fabrik i Vemmelev ved Korsør. I den første hal skal der produceres extruderede dæk.
 |
| 2007 |  | Spæncom har 60 års jubilæum og virksomhedens 710 medarbejdere inviteres til stor gallafest i det sydlige Jylland. I juni tages første spadestik til den ny fabrik, der skal stå klar primo november 2007. |
| 2008 |  | Consolis Gruppen køber aktiemajoriteten i Spæncom, der nu er en del af en førende europæisk producent af præfabrikerede beton-produkter, som leverer omfattende løsninger til såvel byggeri som infrastruktur-projekter.
Den nye fabrik i Vemmelev er færdig bygget og producerer ekstruderede huldæk - Xtrumax.  Administrationen i Hedehusene flytter ind i lejet kontorbyggeri på Akacievej 1 i Hedehusene.

|