| Forspændt SIB, IB og RB betonelementer
Forspændt SIB betonelementer anvendes fortrinsvis som tagbjælker, mens IB- og RB-bjælker både anvendes som tag- og etagebjælker. RB-bjælkerne kan også fremstilles som slaptarmerede bjælker. Er dette tilfældet må bjælkerne dimensioneres i henhold hertil, og de viste belastningsskemaer kan ikke anvendes. |  |
| Geometri | SIB – sadeltagsbjælker med I-formet tværsnit, med en hældning på 1:15 på oversiden
IB – lige bjælker med I-formet tværsnit
RB – lige bjælker med rektangulært tværsnit.
Hent tværsnittene for RB-bjælkerne som .dwg eller .pdf format Hent tværsnittene for IB-bjælkerne som .dwg eller .pdf format Hent tværsnittene for SIB-bjælkerne som .dwg eller .pdf format
Andre bredder
Bjælkerne støbes på bundforme, der er lagt ud i hele spændebænkens længde. Sideformene sammensættes af standardforskallinger til længder, der passer bedst muligt til de enkelte bjælker. Side- og bundforme er således uafhængige af hinanden for disse bjælketypers vedkommende, og det er derfor muligt at fremstille andre – fortrinsvis bredere – bjælketyper ved at kombinere formen anderledes. Som eksempel kan nævnes, at en bjælketype som RB 30/54 – der ikke er en ”standardbjælke” – alligevel anvendes i et vist omfang.
Andre højder
Der kan i nogle tilfælde lade sig gøre at forøge bjælkehøjden ved at montere en ekstra kant på sideforskallingen, men de denne skal fremstilles specielt og ikke kan regnes genanvendt, vil det som oftest være en dyr løsning, og den kan ikke udføres på alle eksisterende forme. I andre tilfælde kan behovet være det modsatte: at mindske højden af en standardbjælke en smule. For RB-bjælkernes vedkommende frembyder dette ikke større problemer, men for SIB- og IB-bjælkerne kan en reduktion af trykhovedet nedsætte bæreevnen uforholdsmæssigt.
Kompositbjælke
Som en variant kan også nævnes bjælker, der udføres med udragende forskydningsbøjler eller lignende i oversiden med henblik på senere sammenstøbning og samvirken med et pladsstøbt trykhovede.
Andre forme
Endelig er der naturligvis mulighed for at fremstille forme efter opgave, og derved er mulighederne stort set kun begrænset af kapaciteten af spændebænke, kraner, lastbiler og økonomi. | | Armering | Forspændt armering
Der anvendes normalt liner i dimensionen 9,3 og 12,5 mm lav relaksation. Armeringen leveres i henhold til standarden: pr EN 10138 med garanterede brudstyrke:
L 9,3 - 97 kN
L 12,5 - 173 kN
Alternativ armering
Udover variationer i bjælkernes ydre mål m.v. kan der også udføres varianter for så vidt angår armering. Som standard består bjælkernes hovedarmering af forspændte liner. Da armeringen varieres med spring på 2 liner ad gangen, er der visse standardbjælker, hvor maksimalarmering er mindre end den teoretisk mulige, ved at reducere forspændingen vil det i disse tilfælde være muligt at øge armeringen med 2 liner mere og dermed opnå en vis forøgelse af den regningsmæssige bæreevne.
Slap armering
Slap, ribbet eller profileret armering er produceret iht. DS/EN 10080.
Den forspændte armering kan eventuelt suppleres eller delvis erstattes med slap armering. Det er for eksempel ofte påkrævet at tilføje slap armering i oversiden i bjælker med overragende ender, men også som trykarmering eller supplement til hovedarmeringen kan slap armering komme på tale.
En anden almindelig armeringsvariation består i at isolere en del af linerne på en vis strækning fra bjælkeender for at opnå en lokal reduktion af forspændingen – igen typisk for at muliggøre overragende ender.
I særlige tilfælde er der også udført bjælker, som senere er blevet forstærket ved tilføjelse af efterspændte kabler. Afhængig af omstændighederne er kablerne enten spændt på fabrikken inden leveringen eller efter montagen. | | Linemønster | Linerne forløber retlinet med undtagelse af toplinerne i SIB-bjælkerne, der følger overside af bjælken. Lineplaceringen er altså i disse bjælketyper altid fast i forhold til tværsnittens omrids. Ved placering af indstøbningsdetaljer er det vigtigt at tage hensyn til linernes placering. Ved iboring af ekspansionsbolte og lignende bør linernes nøjagtige placering bestemmes med covermeter, medmindre der er rigelig tolerance. Vi oplyser gerne den aktuelle lineplacering. | | Pilhøjde | På grund af armeringens forspænding vil bjælkerne få en pilhøjde, der vil variere med tiden og belastningen. Ved valg af bjælkehøjde og forspændingen kan pilhøjden til en vis grad styres. | | Vederlag | Som minimum skal bjælkerne have et vederlag på 100 mm og overholde følgende grundregler:
1. Hold lasten væk fra de yderste 20-30 mm.
2. Brug indstøbte, forankrede lejeplader – i hvert fald, når vederlaget et helt ude ved bjælkeende.
3. Undgå fast forbindelse i begge ender af en bjælke, når understøtningerne er ueftergivelige. |
| Andre geometriske udformninger | | Udsparinger | Udsparinger for rørgennemføring og lignende på tværs af bjælkerne udføres som regel ved hjælp af cirkulære plastrør. Plastrørene efterlades normalt i betonen. Udsparinger i andre størrelser og former kan udføres. For alle udsparinger gælder, at såvel størrelse som placering må vælges under hensyntagen til formene, armering og bæreevne.
I bæreevnebedømmelsen indgår tre hovedelementer:
1. Der skal være tilstrækkelig trykzone over udsparingen.
2. Det reducerede tværsnit skal kunne bære hele forspændingen.
3. De skrå betonspændinger i forskydningszonerne skal kunne ledes forbi udsparingerne på forsvarlig måde (jvf. SBI-rapport 141, 1983)
Sammenfattende gælder, at jo hårdere en bjælke er udnyttet, des mere begrænsede er mulighederne for at foretage udsparinger. Længden af rektangulære udsparinger bestemmes desuden ofte af hensynet til en effektiv udstøbning af betonen under udsparingen. | | Skrå afskæring | Vi udfører skrå ender i vilkårlige grader. | | Endeløsninger | Enten med dornhul eller udragende endebøjler.
Se endeløsningerne her i .pdf format | | Skjuling af lineender | Hvis lineenderne skal skjules, kan det udføres med epoxy eller cementbaseret materialer. |
| Standard indstøbninger | Bjælker er normalt forsynet med følgende standard indstøbningsdetaljer:
- Dornhuller til normal dornsamling mellem bjælke og søjle.
- Lejeplader med ankre. Sikrer mod skader ved afspændingen, og i de endelige vederlag.
- Løftebøjler, -huller eller –ankre, afhængig af bjælkevægten. | | Lejeplader | Strengbetonbjælker leveres normalt med indstøbte standardlejeplader. Valg af type afhænger dels af geometriske forhold og dels af belastningernes størrelse. Standard er lejeplader 155 mm lejeplader.
Løse lejeplader anbefales normalt og udføres som enkle stålplader eller neoprenlejer. Specielle lejer kan blive nødvendige i særtilfælde.
De enkle stålplader anvendes til faste vederlag, hvor der ikke forventes nogen vandret bevægelse af betydning.
Ved større forskydninger og gentagne bevægelser – f.eks. på grund af temperaturvariationer – må der vælges andre lejetyper og foretages en dimensionering og indbygning efter leverandørens anvisninger. Uarmerede og armerede neoprenlejer kan elastisk optage betydelige deformationer afhængigt af tykkelse og form, men kan kun optage moderate tryk og medfører stabilitetsproblemer under montagen. Glidelejer med teflon eller lignende kan komme på tale ved endnu større bevægelser.
Løse lejeplader indgår normalt ikke i Spæncoms leverance.
På grund af uundgåelige ekscentriciteter tilrådes det at begrænse den regningsmæssige last på bjælkeenden, så den højst svarer til et jævnt fordelt tryk på den indstøbte lejeplade på 10 MN/m2, når der anvendes mellemlæg af stål. Ved brug af neopren kan det tilsvarende tryk øges til 15 MN/m2 – alt under forudsætning af, at underlaget kan tåle disse tryk.
Udover de vandrette bevægelser i lejerne – som blandt andet beror på om søjlerne kan ”følge med” – skal lejerne også kunne optage de lastbetingende vinkeldrejninger. Ved simple stållejer kan vinkeldrejningerne resultere i høje kantspændinger – derfor kravet om, at de løse stålmellemlæg skal holdes i passende afstand fra betonkanterne. Ved neoprenlejer og lignende deformerer vinkeldrejningerne i disse.
Den vinkeldrejning, der er til stede ved montering af lejet, er vanskelig at vurdere på forhånd, og der må ofte påregnes en justering på stedet. Dels kan der forekomme mindre unøjagtigheder i placeringen af de indstøbte lejeplader, og dels varierer bjælkens vinkeldrejning ved vederlaget ligesom leveringspilhøjden typisk ± 50 %.
Se oversigten over løse lejeplader (.pdf format) | | Andre indstøbninger | Når der tages hensyn til placering af de forspændte liner kan der i bjælkernes overside indstøbes alle former for beslag, inserts samt udragende gods som bolte, stritter og lignende. I formsiderne og underside ønskes indstøbninger derimod begrænset mest muligt, og udragende gods kan ikke placeres her. Med passende hensyntagen til lineplaceringen kan de fleste fastgørelser foretages på stedet ved hjælp af iborede ekspansionsbolte eller klæbeankre. |
| Overflader | Elementerne støbes med grå beton og overflader udføres jf. Bips publikation A24.
Bjælkens underside er formglat, svarende til BO 42. Formsider og formende er glat svarende til BO 41. Overside er grov afrettet, svarende til BO 43.
Bjælkernes ender, der normalt ikke ses i det færdige byggeri, har en grovere karakter, og de afskårne spændliner er synlige. Hvor enderne ses i det færdige bygværk, kan bjælkerne på bestilling leveres med påstøbt endeflade.
Hvis bjælkerne skal have sammenhæng med overbetonen, kan bjælkerne på bestilling leveres med ru overside, svarende til BO 53, og evt. opragende bøjler. | | Affasninger | Sidekanterne i bjælkens bund affases med 10x10 mm. |
| Norm (kontrolklasse) | Dimensionerings grundlag er det europæiske normsæt – Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN 13225 – Søjler, bjælker og rammer incl. Nationale annekser. | | Miljøklasse | Er passiv i betonnormens forstand. Udførelse til moderat eller aggressiv miljøklasse kan efter aftale gøres ved ændring af betonrecept og skærpede tolerancer på dæklagene. Som standard er betonen uden luftindblanding, og de forspændte liner er afskåret bindig med endefladen. | | Betonstyrke | Beton: fck > 45 MN/m2 | | Brandkrav | Klassificeres iht. beregningerne. | | Tolerancer | Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 13225 og branchevejledningen ”Hvor går Grænsen?, Beton – in situ, elementer og montage”.
Elementlængde (L):
| L < 7,2 m
7,2 m < L < 9,6 m
9,6 m < L < 14,4 m
14,4 m < L | ± 8 mm
± 12 mm
± 20 mm
± 30 mm
| | Bredde (B)/Højde (H) | H&B < 0,6 m
0,6 m < H&B < 2,5 m
H&B > 2,5 m | ± 5 mm
± 8 mm
± 12 mm |
Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og skæv placering af endeforskalling.
Bredde- og højdetolerancerne er normalt uden praktisk betydning. Længdetolerancerne er derimod bestemmende for valg af fugestørrelser ved sammenbygning. I praksis anvendes normalt lidt større fuger end overnævnte længdetolerance direkte skulle foreskrive: Hvis flere bjælker ligger i forlængelse af hinanden vil en fuge på 40 mm normalt være tilstrækkelig.
For yderligere information vedr. tolerancer, klik her |
Version G
|
| | | |
Tel. 8888 8200