Dalgashus kombinerer boliger, butikker og erhverv i det største byggeri i Herning til dato.
Under terræn er der 4 etagers p-kælder, fordelt med to etager til husets beboere samt 2 etager til offentlig brug. Ovenpå parkeringskælderen er bygget tre etager, der indrettes med butikker og kontorer samt på de øverste etager boliger.
Til parkeringskælderen har Spæncom leveret ydervægge, som er 13,4 m. høje og vejer op til 16 ton pr. stk. Derudover er der blevet leveret ca. 1200 stk. søjler, bjælker, TT-plader og huldæk.
Med en dybde på 14 meter under terræn har det været en yderst speciel og spændende byggesag.