Beregningseksempel
PX22 etagedæk med 8,4 m. spændvidde
| Last | kN/m2 | Partialk | Perm kN/m | Aktuel kN/m | Regn. m kN/m | | Gulv mm. | 0,50 | 1,00 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | | Lette vægge | 1,50 | 1,00 | 1,50 | 1,50 | 1,50 | | Nyttelast | 2,00 | 1,50 | | 2,00 | 3,00 | | | | | | | | | Samlet last | | | 2,0 | 4,0 | 5,0 | Eksempel 1: Anbefalet armering
| Bæreevner | Bal. | Revne | Regn. m | | PX22 med 6L9,3 + 2L12,5 | 1,6 | 7,9 | 9,2 | Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned.
Eksempel 2: Minimums armering
| Bæreevner | Bal. | Revne | Regn. m | | PX22 med 2L5 + 6L9,3 | 0,3 | 5,8 | 6,2 | Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned.
Ud fra de beregnede belastninger vælges pladetypen efter følgende kriterier:
1. Den regningsmæssige bæreevne skal overholde normernes krav. 2. Revnebæreevnen bør være tilstrækkelig til at sikre en revnefri konstruktion. 3. Balancebæreevnen bør være tilstrækkelig til at hindre uønskede nedbøjninger.
Bæreevnen er fundet i bæretabel, se nedenstående:

For begge eksempler er bæreevnen i orden og tværsnittet revnefrit. Men eksempel 2 har en lille balancebæreevne. De regningsmæssige bæreevne, som er anført i bæretabellerne gælder for alle konsekvensklasser. I henhold til Eurocode korrigeres laster, hvis konsekvensklassen ændres. Bæreevnen er uændret.
Selvom det ikke er et normalkrav, dimensioneres Spæncom-bjælker normalt således, at der ikke opstår revner for den maksimale belastning der kan tænkes at forekomme. Revnebæreevnen angiver den belastning, der svarer til den første revnedannelse, idet den er beregnet således, at spændingen i undersiden netop svarer til betonens karakteristiske bøjnings trækstyrke. Hvis maksimalbelastningen på elementerne overstiger revnebæreevnen, må det eftervises at revnevidden ikke overskrider normens grænser, og desuden vil det som regel være tilrådeligt at sørge for, at revnerne er lukkede for den hvilende last – med andre ord: at der er tryk i hele tværsnittet for den stadigt forekommende belastning. Disse eftervisninger må foretages på grundlag af Spæncom’s detailberegninger. Som antydet må der ved valget af armering tages hensyn til svækkelser på grund af udsparinger og lignende. Omfanget og placeringen af udsparinger er som regel ikke fastlagt på det tidspunkt, hvor konstruktionerne fastlægges, hvorfor man som oftest er henvist til en skønsmæssig vurdering af behovet for bæreevnereserver. Skønnet kan bestå i at gætte, hvor mange spændliner eller bæreribber det kan blive nødvendigt at kappe eller udlade på grund af udsparinger, og dernæst bedømme, om bæreevnen for en plade med den reducerede armering eller vederlagsbredde er tilstrækkelig. Det skal bemærkes, at der findes flere armeringstrin end dem, som er medtaget i bæretabellerne.
Bøjning – for den anbefalet armering andrager den samlede regningsmæssige bæreevne 12,4 kN/m2 når egenvægten medregnes. Da behovet kun er 8,2 kN/m2 kan der altså tolereres en svækkelse på 32 %. L9,3 og L12,5 har en brudkraft på henholdsvis 97 kN og 173 kN. Den samlede brudkraft for 6 L9,3 + 2 L12,5 udgør således 928 kN. Kappes 2 L9,3 udgør svækkelsen 21%, mens 1 L9,3 + 1 L12,5 tilsammen udgør 29 %. Kappes de to L12,5 udgør svækkelsen 37%, hvorved pladen ikke længere er i stand til at bære den fulde belastning der virker direkte på den.
Som hovedregel dimensioneres således, at de enkelte PX-plader bærer den last der virker på dem. Dog kan det tolereres, at en enkelt plade har reduceret bæreevne, når nabopladerne har et tilsvarende overskud, og belastning først påføres efter sammenstøbning.
For en nøjagtigere vurdering af lastfordelingen henvises til: EN 1168: 2004:E. bemærk at den tværfordelende evne er forskellig i anvendelses- og regningsmæssig situation.
Forskydning – I bæretabellen findes forskydningsbæreevnen for beregningseksemplet plade til 84,6 kN for en pladeende uden udsparinger. Den samlede regningsmæssige last – 8,2 kN/m2 – giver en reaktion på 41,3 kN pr. 1,2 meter plade. Bæreevneoverskuddet tillader at der f.eks. fjernes 3 af de 8 bæreribber, hvorved kapaciteten kan regnes til 4 / 8 af 75,79 dvs. 42,3 pr. plade. Normalt tillades dog ikke færre end 5 ribber.
Denne simple proportionering af forskydningsbæreevnen forudsættes, at de virksomme bæreribber er nogenlunde symmetrisk fordelt. Lastfordeling på vederlagene kan vurderes på samme måde som for bøjningspåvirkning, når lasten virker på den midterste halvdel af spændvidden. For enkeltkræfter, der virker på den yderste fjerdedel af spændvidden, må der regnes med en ringere fordeling.
Når der – ved at tage tværfordeling i regning – tolereres plader, der først må belastes fuldt efter at sammenstøbning med naboplader har fundet sted, bør den projekterende informere byggepladsen herom. Revnebæreevnen er den belastning, der fremkalder trækspænding i underside af plade svarende til betonens trækstyrke. For PX-plader er dette kriterium kun aktuelt ved høje armeringstrin. I tilfælde af at revnebæreevnen overskrides – hvad normerne tillader – vil revnerne siden lukke sig ved en lavere belastning. Det må eftervises, at revnevidden ikke overskrider de tilladte grænser, og det må desuden tilrådes at sikre sig, at forspændingen er tilstrækkelig til at holde eventuelle revner lukkede ved den normalt forekommende belastning. Vigtigheden af at kontrollere deformationerne afhænger helt af det enkelte projekt.
Ønskes krybningsbevægelserne begrænset mest muligt, vil det ofte være belancebæreevnen der er dimensionsgivende.

|